Statements

Hej Georg

Endnu en gang mange tak for dit indlæg i går. Allerede i går fik vi mange positive tilkendegivelser, men nu har vi fået gjort evalueringerne op, og der bekræftes det. Vores "karakterskala" går fra 1-5 med 5 som det bedste, og der får dit indlæg karakteren 4,7. Men det som kan bruges til noget - i hvert fald af bestyrelsen i brugergruppen er de kommentarer der fulgte med:

  • Inspirerende og helt sikkert vigtigt, både menneskeligt og jobmæssigt.
  • Superinspirerende, meget tankevækkende
  • Spændende
  • Rigtigt godt indlæg
  • Fin og ærlig peptalk
  • Det var et fint indspark
  • Supergodt indlæg. Gav meget stof til eftertanke.

Med venlig hilsen
Merete Busk
XL-BYG CF Petersen & Søn A/S
4600 Køge


Hej Georg

Tak for dine betragtninger og vinkler, som du fremlagde dem på Vejle Sprogcenter tidligere i dag.

Bag din humor, lægger du alvoren, så jeg undervejs fik og stadigvæk har tanker, der er sat i gang og kredser om dine budskaber.
Du brænder.
Du gør en forskel.
Respekt.

Med venlig hilsen
Svend Gustavsen
Brørup


Hej Georg

Manden må sige det !!!!! Jeg er selvfølgelig forstyrret efter dine ord og tænkning - på vej hjem i bilen kom jeg i tanke om, at jeg havde skrevet noget om netop - subkulturer, lederskab i kaos og med perspektiv, ledelse og en helt masse andre ting, i den forbindelse var det for mig meningsfyldt at koble det til dine ord og udlægninger.
Især er sondringen mellem rolle og positioner brugbar, synes jeg.
De gamle filosoffer kan medtænkes - fra Sokrates til Kierkegaard.

Bedste hilsener
Leif Hauberg
Skovvangskolen
Allerød kommune


Kære Georg Ørskov

Mange tak for et meget inspirerende og dejligt udfordrende oplæg i går. Du omsætter systemisk teori om autopoesis, lukkethed, åbenhed og selvrefleksion (Maturana, Luhmann og socialkonstruktionisterne) til gode humoristiske/alvorlige praksis eksempler; "Det ligger i ledelsen".
Tak for det!

Venlig hilsen
Grethe Andersen, pd
skoleleder
Vester Mariendal skole


Kære Georg Ørskov

På alle medarbejderes og egne vegne vil jeg meget gerne sige dig tak for en rigtig god og inspirerende dag i Virumhallen.

Der er ingen tvivl om, at du med din jyske lune og spændende foredrag, fik rykket en hel del ved vores holdninger. Både vores faglige og personlige.
"Rigmor" har været en del af vores hverdag lige siden - og vil sikkert være det i lang tid endnu.

Venlig hilsen
Annelise Bastholm
overtandlæge
Lyngby-Taarbæk Kommune


Hej Georg Ørskov

Jeg vil bare kvittere for et fantastisk indlæg fra dig i går eftermiddags i Tønder.
Hvor var det dejligt befriende og samtidig brugbart og fremadskuende.
Du gjorde det rigtig godt, humoristisk, med kant og indhold.
Bragende gode eksempler – jo – det var et super godt og brugbart input til vores hverdag og kommende mange hverdage.
Jeg ville bare lige ”sige det”.
Tak!

Med venlig hilsen
Jan Prokopek Jensen
Skat Kundeservice Tønder


Kære Georg

Endnu engang tak for dit engagerende og medrivende foredrag du leverede her hos I Bagsværd – Novozymes. Vi har fået rigtig mange gode tilbagemeldinger fra deltagerne. Som arrangører tænker vi over, hvordan vi kan arbejde videre med det personlige ansvar for at dagligdagen bliver sjov og overskudsgivende.

Jeg håber vores veje mødes på et andet tidspunkt.
Lene Munch-Petersen
Novozymes


Hej Georg

En forsinket kvittering for dit oplæg til SSP arrangementet i Silkeborg kommune for et par uger siden. Jeg har lige siden gået rundt med det lille ”Sig det!” kort i baglommen, og har brugt enhver mulighed for at hive det op og fortælle om dit oplæg. Værktøjet vil helt sikker blive en del af den forandringsproces som Vestre Skole står midt i – og som du siger – er kommet for at blive

Tak for et utroligt tankevækkende, humoristisk – men også alvorligt oplæg!

Kristian Toft
Skoleleder, Vestre Skole
Silkeborg


Kære Georg Ørskov

På vegne af mine kolleger og medarbejdere vil jeg gerne sige dig mange tak for et aldeles fremragende indlæg.

Jeg har kun modtaget positive tilbagemeldinger, og i det ganske land høres dialog om superligamøder, serie 3 møder, sig det ... og meget mere. Flere har tilkendegivet at dit indlæg både ramte og gjorde indtryk. Set fra min stol kan jeg kun konkludere, at dit indlæg passede perfekt i forhold til såvel integrations- som kulturudfordringerne, men også i forhold til de markedsbetingede krav om adfærdsændringer, som vi pt. står overfor.

Have a nice day!

Ole Sørensen
Salgsdirektør - Carl F
Sanistål A/S


Kære Georg Ørskov

Her en uges tid efter dit indlæg på vores seminar vil jeg lige give dig en kort briefing/evaluering.
Du kom "på" som sidste indlæg, hvor vi forinden havde øvet os i Lean-tankegangen.
Dit indlæg var enormt godt, og ramte lige plet. Vi har evalueret seminardagen et par gange i fællesskab - og her er tilbagemeldingen, at du har "rykket" holdningerne, og dermed nok også det fremadrettede adfærdsmønster. Hvis min iagttagelse er rigtig og fortsætter - ja så er vi nået rigtig, rigtig langt.

Konklusionen er klar. Det var et godt indlæg, formen var perfekt, indholdet og projekteringen helt fin.

Jeg glæder mig til vi mødes igen.

Mange hilsener
Kjeld Eywin Olsen
Ishøj Kommune


Hej Georg

Jeg vil på vegne af hele vores organisation sige mange tak for dit indlæg sidste tirsdag. Det var noget, der kunne sætte gang i tankerne og jeg er sikker på, at der er blevet holdt mange Serie 3 møder siden, hvor tonen er anderledes.

Vi har fået mange positive tilbagemeldinger og de viser, at vi har lært en hel masse.
Så mange tak herfra.

Venlig hilsen
Astrid Munksgaard
Topdanmark A/S

Georg Ørskov

  • Direktør
  • Foredragsholder
  • Procesanalytiker
Kontakt Georg Ørskov