De markante forældre

En humoristisk belysning af de moderne forældres forvaltning af forældrerollen. Specielt med fokus på deres ”markante” holdninger og krav til diverse børneinstitutioner og skoler.

Her kender man dem som: Den krævende, den irriterende, den egoistiske, den bekymrede, den ovenud interesserede, eller den sensitive og usikre forældregruppe.

Nutidens ”markante” forældre der også ofte bliver beskyldt for at løbe fra forældreansvaret.

Foredraget tager fat på det misforhold der mange steder er opstået mellem det, man kan kalde nutidens forældrekrav og de professionelles reelle tilbud.

Målgruppen kan være det personale der møder forældrene i hverdagen. Også plejepersonale oplever dem som ”De markante pårørende” der hele tiden stiller spørgsmål der i virkeligheden er krav. De mener deres situation bør behandles nu, de har travlt, de er veluddannede og velformulerende. Ofte dækker det over usikkerhed, der måske kan være vejen til samarbejde.

Foredraget er for dagplejere institutioner, skoler og plejepersonale. Det kan tilpasses målgruppen og kan afholdes for både store og små grupper. Det kan varieres for 1 til 2½ time.


 

 

Georg Ørskov

  • Direktør
  • Foredragsholder
  • Procesanalytiker
Kontakt Georg Ørskov